Sms giver adgang til genbrugspladsen

Fra 1. januar 2012 skal du tilmelde din virksomhed den nye erhvervsordning for at kunne aflevere erhvervsaffald på genbrugspladsen. Herefter kan du bestille adgang til Amagerforbrændings genbrugspladser ved hjælp af sms.

SMS - bestil adgang til genbrugspladsen
Når du eller dine medarbejdere ankommer til genbrugspladsen, skal I sende en sms for at få adgang. Sms'en skal indeholde informationer om, hvilken plads I er på og hvilken type affald I afleverer. 

Send sms til 1419 med følgende oplysninger:

AMFOR   PLADS (vælg nummer)   PRODUKT (vælg bogstav)
1.    Borgervænget A.    Bil
2.    Dragør B.    Bil + trailer
3.    Hvidovre C.    Farligt affald, 0-10 kg.
4.    Kirstinehøj D.    Farligt affald, 10-25 kg.
5.    Kulbanevej
6.    Vasbygade
7.    Vermlandsgade

Eksempel på sms
Sms til 1419: AMFOR 1 A
(Amagerforbrændings genbrugsplads Borgervænget, adgang med bil)

Sms er kun muligt fra danske mobilnumre.

Bekræft køb
Herefter modtager du en sms om at bekræfte købet.
Bekræft købet ved at sende sms til 1419 med teksten: AMFOR JA 
Hvis du ikke bekræfter købet, bortfalder bestillingen.

Kvittering
Når du har bekræftet, modtager du en sms som kvittering for betaling. Virksomheden skal til enhver tid kunne fremvise gyldig kvittering ved besøg på genbrugspladsen.

Besøget er nu også blevet registeret på virksomhedens konto, hvorfra pengene trækkes. Betalingen trækkes altså ikke fra telefonregningen.

Tank op
Når virksomhedens konto er ved at være tom, får en repræsentant for virksomheden tilsendt en påmindelse via sms. I kan så klikke ind på www.amfor.dk/tilmeld og tanke kontoen op.

Se forbrug
Med den konkrete betaling per besøg betyder det, at du som erhvervsdrivende har mulighed for systematisk at se, hvornår og hvor meget du besøger genbrugspladsen.

Alternativ: Print adgangsbillet på forhånd
Hvis din virksomhed ikke ønsker at benytte sms-adgangen til genbrugspladsen, er det også muligt at printe en kvittering hjemmefra.
Kvitteringen printes fra virksomhedens konto på www.amfor.dk/tilmeld. Den er gyldig i to timer og skal medbringes for at få adgang til at aflevere erhvervsaffald.